Efteråret er over os, hvilket typisk betyder meget regnvejr. Ifølge DMI er efteråret den årstid i Danmark, hvor der falder mest regn, og derfor er det en god idé, at du forbereder dit hus på eventuelle skybrud. Du bør forberede dig på dette i god tid, da det er svært at redde skaderne, mens skybruddet står på.

Hvis der i forbindelse med et skybrud trænger vand ind i dit hus, kan du risikere, at dette vil forårsage fugtskader, hvilket kan være en omkostningstung skade at få dækket. Omkostninger for udbedringer af disse skader, kan være meget store og komme meget pludseligt.

Der er dog nogle ting du kan gøre for, at være bedst muligt forberedt på et eventuelt skybrud. Vi giver dig her en guide til, hvordan du bedst muligt forbereder dig på et skybrud, og hvordan du kan spare mange penge på de skader, som et skybrud kan forårsage.

Sørg for at være forsikret

Først og fremmest er det en god idé at være forsikret. Du bør tegne en husforsikring, så dit forsikringsselskab betaler for de skader, som du risikerer, bliver påført dit hus. Der er dog forskel på, hvad din husforsikring dækker, alt afhængig af hvilket forsikringsselskab du har tegnet din husforsikring hos.

Som hovedregel vil dit forsikringsselskab dække skader, som dit hus har påført sig ved mere end 40 mm regn på 24 timer. Vær dog altid opmærksom på, at dit forsikringsselskab muligvis ikke dækker skader, hvis dit hus er i dårlig stand og ikke vedligeholdt.

Har du eksempelvis tilstoppede tagrender, når der opstår skybrud, kan du risikere, at dit forsikringsselskab ikke dækker de skader, som skybruddet forårsager på dit hus. Hvis der trænger vand ind i dit hus fra eventuelle revner i væggen, og forårsager skader på dine ting, er der dog mulighed for, at din indboforsikring dækker skaderne.

Forebyg skader på dit hus

Hvis du bliver gjort opmærksom på, at der inden for få timer opstår skybrud, er det først og fremmest en god idé, at du sørger for, at dine tagrender er renset. I tilfælde af at der opstår skader på dit hus, er der dermed større chance for, at dit forsikringsselskab dækker de skader, som skybruddet har forårsaget.

Det er naturligvis også en god idé, at du husker, at lukke alle vinduer. Især dit loft og din kælder kan være udsat, hvorfor dette er ekstra vigtigt. Hvis du har værdigenstande opbevaret på dit loft eller i din kælder, bør du også flytte disse til et mere sikkert sted. Når skybruddet står på er loft og kælder typisk steder, som er mere udsatte end resten af huset.

Hvis der alligevel skulle opstå skader under et skybrud, bør du som det første tage billeder eller optage dette på video, da det kan blive nødvendigt for dig at dokumentere skaderne. Udover at filme og tage billeder af skaderne, bør du også lave en liste over de ting, som har lidt skade.