hundeslædeDet er få steder i verden, man kører på hundeslæde, da det kræver nogle ret specielle forhold. Men de steder, hvor man kører på hundeslæde, er det en meget smart måde, at komme frem på. Og nogle gange den eneste mulighed for, at komme fra A til B. Man kører på hundeslæde i Grønland, i Alaska og i Canada. Nogle steder i Svalbard kører folk også med hundeslæde. Der findes også slædehunde i Island. Man kan sådan set køre hundeslæde alle steder, hvor der er slædehunde og hvor sneen lægger sig i et tykt nok lag om vinteren.

Der er langt flere slædehunde i Grønland end der er i Canada i dag, da man i Canada i 1960’erne begyndte, at skyde slædehunde for, at fastholde inuitterne på et sted, så de ikke kunne opretholde deres omrejsende livsstil.

Oprindeligt er hundeslæden meget brugt af inuitfolk. Det var i gamle dage deres eneste mulighed for, at komme frem om vinteren, når de skulle tilbagelægge længere strækninger. Som for eksempel, når man skulle ud og jage eller fiske på isen. Hundeslæden er nok et traditionsrigt redskab med rødder langt tilbage, men det er det redskab fra gammel tid, der bruges allermest i dag også. Netop fordi, det er sådan en god måde, at rejse på, når det er vinter og sneen ligger i tykke lag. I dag findes der kun et enkelt andet og mere moderne redskab, der også kan være praktisk i den slags tilstande. Det er snescooteren, men den har nogle åbenlyse ulemper i forhold til hundeslæden, den kan bryde sammen og den kan løbe tør for benzin. Det sker aldrig for en hundeslæde.

En hundeslæde er traditionelt blevet brugt til, at transportere tunge ting. Man kan køre med op til 300 kg på slæden og det er umuligt, at transportere noget over isen på enden måde, hvis man ikke har en snescooter.

En hundeslæde er en slæde, hvor der er spændt hunde foran. Der er typisk flere hunde foran en slæde, men en slæde kan også godt være trukket af en enkelt hund. Specielt hvis man øver sig i, at køre med hundeslæde er det en god ide ikke at have med for mange hunde, at gøre. I Grønland kører man med hundene i en bred vifte foran slæden, i Canada og Alaska kører man med hundene foran slæden i en lang række, hvor de løber to og to ved siden af hinanden. Det er fordi de ofte skal kunne løbe i skove på de egne. En grønlandsk hundeslæde er ca. 1 meter bred og 3-4 meter lang.

hundeslæde2Hundene, man bruger, er i Grønland grønlandske slædehunde, de er i familie med ulve og ligner meget Alaskan huskies. De menes at stamme fra det nordlige Canada og at være indvandret sammen med inuitterne til Grønland.

Det er en meget fantastisk oplevelse, at sidde på hundeslæden mens den kører i den bløde sne. Mederne glider af sted, luften er ren og klar og sneen gnistrer i solens stråler. Såfremt hundene er godt passet og fodrer løber de godt og er glade. Deres tunger hænger ud af munden og deres ånde damper. Man skal dog sørge for, at holde sig varm. For det første skal man være godt klædt på. Og så skal man sørge for, at komme op og løbe ved siden af slæden, så man ikke bliver for afkølet mens man sidder ned.

I dag er det blevet en turistattraktion, at komme ud og køre på hundeslæde. Mange steder udbydes der ture ud i naturen mod en fastsat pris og folk rejser temmelig langt, bare for at komme til, at opleve denne særlige måde, at komme ud i naturen på. Man skal være glad for, at være uden for, hvis man skal kunne nyde en hundeslædetur. Og man skal være glad for sne og kulde. Man behøver ikke, at rejse så frygtelig langt væk for, at komme ud og køre hundeslæde. Man kan nøjes med, at tage til Norge. Men hvis man alligevel skal en tur til Grønland kan det anbefales, at prøve hundeslædekørsel der. Man kører som regel ude på isen og man kommer forbi isbjerge af den fineste kaliber. Samtidig er der store chancer for, at solen skinner fra en klar blå himmel.