Energy Wise Group Solar Power InstallationsI dag bliver der talt meget om, hvordan man kan skabe vedvarende energi og om, hvor vigtigt det er, at have energi nok til, at opretholde det produktionsniveau vi er på nu. Energidebatten er løbende og der bliver hele tiden forsket i, hvordan man kan skabe energi så omkostningsfrit som muligt. En af de ting, der tales rigtig meget om, er vedvarende energi.

Men er det vi kalder vedvarende energi egentlig så vedvarende, som vi går rundt og forestiller os? Man hører som regel om vedvarende energi som værende noget, der er fuldkommen bæredygtigt og som kommer fra naturen og jordens ressourcer helt uden, at der først skal gøres noget ved det. Men det er ikke helt korrekt. I mange tilfælde skal den vedvarende energi først omdannes til en form for energi, vi kan bruge.

Næsten al vedvarende energi stammer fra solen. Vind og bølger stammer fra solens påvirkning af havet og luften. Nogle få vedvarende energikilder stammer fra månens påvirkning af jorden, herind under hører tidevandskraften.

Nogle mener, at geotermisk energi, for eksempel, ikke kan medregnes i vedvarende energi, fordi det er en kilde, der på et tidspunkt hører op. Det kan dreje sig om gejsere. En gejser er en varm kilde, der springer op ad jorden. Der findes mange gejsere i Island. Så er der også de fossile brændstoffer. De har ligget i jorden i millionvis af år og består for en stor del af brint og kulstof. Fossile brændstoffer gendannes så langsomt, at de ikke kan betegnes som vedvarende energi. Det er fordi vi bruger energi med lynets hast her på planeten.

Nogle gange taler man om vandturbiner som vedvarende energi og om vindmøller som vedvarende energi, men det er fejlagtigt. Vandturbiner kan kun opstå der, hvor man bygger dæmninger og dæmninger er noget af det mest ødelæggende for biodiversiteten, livet i vores floder og vandløb og så videre. Dæmninger ødelægger laksenes muligheder for, at yngle og en helt masse andre dyrs muligheder for, at leve deres liv som de har brug for.

Der er også en del mennesker, der er meget utilfredse med den rent æstetiske del af fornybar energi. Det drejer sig om vindmøller og solceller, som folk ikke synes er kønne og som de fleste ikke er interesserede i, at have stående i baghaven. Solceller er meget lidt skadelige for miljøet når de først er sat op, men selvfølgelig sker der en del forurening under produktionen af selve solcellerne og på den måde kan de siges, at være ubæredygtige. Desuden kræver solceller en helt masse plads. Man skal også sætte energien der fås fra solcellerne op mod energien, der er blevet brugt på, at producere dem. Det varierer, hvor stor forskellen er, men det er vigtigt, at finde ud af, om det kan betale sig rent miljømæssigt.

Biobrændsel bliver også betegnet som vedvarende energi. Biobrændsel er brændsel, der kommer fra biologisk materiale, der for nylig har været levende. Der dyrkes eksempelvis majs og sojabønner til brug som biobrændsel. På den måde er biobrændsel vedvarende, men det er stadigvæk noget, der løbende skal dyrkes. Dyrkningen af biobrændsel kræver plads, vand, gødning, arbejdskraft, maskiner og så videre, derfor er det slet ikke sikkert, at denne form for vedvarende energi er særligt bæredygtig.

Big politics, small townsDe former for vedvarende energi, der er nævnt her, er måske nok vedvarende, men de er ikke altid lige pålidelige. Solcelleenergi for eksempel er meget begrænset idet, der kun skabes energi, når solen skinner på solcellerne. Om natten skabes der ingen energi og det gør der heller ikke om vinteren, hvor det mange steder er temmelig mørkt. Vindmøller skaber også kun energi, når vinden blæser og det gør den jo ikke altid. Nogle steder blæser det næsten aldrig. En vandturbine virker også kun så længe strømmen i den givende bæk er stærk nok og så længe vandet bliver ved med, at være på pågældende sted.

Vindmøller kan også være farlige for de dyr, der færdes i luften. Fugle og flagermus er nogle gange kommet til skade eller blevet slået ihjel ved sammenstød med en vindmølle. Vindmøller har også den ulempe, at de larmer meget, hvilket selvfølgelig kan være meget generende for både mennesker og dyr, der bor i nærheden af de store møller.